søndag den 28. november 2010

den sørvelige verden

Hej alle sammen her kommer en historie jeg selv finder på. her kommer historien:

det var en dejlig og hyggelig vinter dag. min familie og jeg fik kaffe te og varm kakao. vi hyggede os. på et tids punkt blev min bror sur han gik væk fra stuen ud i gangen åbnede døren og smækkede den i med et brag og der blev helt stille stuen. ingen ved hvorfor han blev sur så sagde jeg til mig selv højt "det er et rigtig dårlig vejr vi kan ikke lade ham frosne ihjel. min familie og jeg gik i lang tid vi fryste. jeg fik en is klump i hovdet min næse var frosen til is mine knæ rystede af bar kulde jeg havde ikke noget varm tøj på jeg havde kun et tyndt sjal nogle korte og meget ubehagelig bukser på nogle rart så tynde strømper ingen vanter ingen hue jeg frøs mine øjne blev stive. nu havde vi ledt i 3 timer og 34 minuter. stormen var for kræftig til at se noget. så sagde min moster "skal vi ikke gå hjem" og jeg skyndte mig og sige "NEJ VI SKAL FINDE HAM FØRST! og vi kan alligevel ikke finde hjem i den storm" de blev ved med at lede. 16 minuter senere. de fandt ham stiv og frosen han lo på jorden fuld af is og de så nøje på ham og han var DØD. jeg blev så ked af at jeg løb han til en klibe og hoppede lige ned i døden. en måned senere fik min moster og min lille søster kræft min lillesøster døde af det 3 dage senere hun blev kun 4 år. min mor sad og græd hun havde jo mistet 3 børn en på 4 en på 10 og en på 14 år min onkel døde af alder dom og så var det kun min far min mor og min moster som havde kræft faren blev fyret fra sit arbejde og faren og moren havde ikke råd til mad og de havde ikke noget med besvimmede 9 gange om dagen. næste dag var de blege og døde og mosteren tør jeg slet ikke sige hvad der skete men der findes vær fald ikke flere i den familie. og man fortalte hele tiden den sørvelig historie om den familie der døde og nogle år senere talte folk alrig om det mere.

snøft snøft er det ikke en sørvelig historie?

hold humøret højt
stillestinne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar